I. GbR's retsstilling
Indtil nu har loven om GbR i høj grad været præget af retspraksis og kontraktlige aftaler, der har givet afkald på store dele af den standardiserede GbR-lov.
Med MoPeG opdaterer lovgiveren loven om GbR så langt som muligt i forhold til praksis og sikrer dermed retssikkerhed og gennemsigtighed.
For eksempel er den eksterne GbR’s retsevne, som længe har været anerkendt af de højeste domstole, standardiseret. Som sådan kan det udtrykkeligt erhverve sine egne rettigheder og indgå forpligtelser, § 705, stk. 2 BGB. Derudover har lovgiveren indført en præcisering med hensyn til det eksterne GbR i § 705, stk. 3 BGB. I overensstemmelse hermed antages det, at der er tale om et eksternt GbR, hvis selskabets formål er at drive en virksomhed under et fælles navn. Med denne præcisering gør lovgiveren det klart, at det eksterne GbR i fremtiden skal repræsentere det typiske scenarie af GbR.
Dette udelukker dog ikke muligheden for et såkaldt internt GbR, men giver udtrykkeligt mulighed for det. Et internt GbR eksisterer, hvis det ikke vises udadtil, men kun bemyndiger og forpligter partnerne indbyrdes, § 705, stk. 2 BGB.
Ledelse og repræsentation af GbR er fortsat kun mulig for alle partnere i fællesskab i henhold til bestemmelse § 714 BGB.
Lovgiveren har dermed forpasset en mulighed for at fjerne en sjældent praktisk anvendelig regulering med MoPeG. Her er der stadig behov for handling. En aftale, der giver afkald på de lovmæssige bestemmelser om beslutninger, giver stadig god mening.
II. Nyt register for GbR - registreret partnerskab i henhold til borgerlig ret, eGbR
Indførelsen af et nyt register for GbR – GbR-registret – er af direkte praktisk relevans. En registreret GbR vil derefter bære navnet eGbR i overensstemmelse med § 707a, stk. 2 BGB.
I princippet er registreringen frivillig og ikke en forudsætning for GbR’ens juridiske kapacitet. En GbR, der skal registreres i matrikelregistret som ejer af en ejendom eller i handelsregistret som aktionær i et andet selskab, er dog underlagt en de facto forpligtelse til at blive registreret i selskabsregistret. Det skyldes, at forudsætningen for, at en GbR kan registreres som ejer af en ejendom i tingbogen eller som aktionær i et andet selskab i handelsregistret, er, at GbR’en selv er registreret i selskabsregistret.
MoPeG vil derfor øge kendskabet til eGbR betydeligt, hvis kendskabet er særligt vigtigt i juridiske transaktioner.
Det åbner op for muligheden for frit at bestemme selskabets hjemsted i Tyskland i vedtægterne. Den eneste forudsætning for dette er registrering i GbR-registret.
Registrering i virksomhedsregistret er ledsaget af forpligtelsen til at blive registreret i gennemsigtighedsregistret.
Men det viser også, at vi kan lære af vores naboer i Danmark på trods af MoPeG. Mens Danmark allerede har kombineret handelsregistret og gennemsigtighedsregistret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR), indfører Tyskland endnu et uafhængigt register i form af GbR-registret. Dette har bestemt ikke gjort brugerne nogen tjenester med hensyn til håndtering og klarhed.
III. Ubegrænset magt til repræsentation
Denne nye offentlighedseffekt af GbR-registret resulterer i en yderligere ændring, som ofte fører til et behov for handling i eksisterende vedtægter:
I henhold til § 720, stk. 3 i BGB kan en GbR-partners repræsentationsbeføjelse over for tredjemand ikke begrænses. Eventuelle bestemmelser om det modsatte er udtrykkeligt ugyldige.
MoPeG fører således til større sikkerhed i juridiske transaktioner, da et blik på GbR-registret kan afklare, om den anden part er autoriseret til at indgå transaktioner.
På den anden side er eksisterende bestemmelser i vedtægter, der begrænser aktionærernes repræsentationsret, ineffektive og bør ændres i overensstemmelse hermed.
IV. Fordeling af overskud
I § 709 (3) BGB (ny version) regulerer lovgiveren nu også fordelingen af overskud og tab i GbR. Det er ikke overraskende, at fordelingen primært skal baseres på ejerforholdene.
Denne bestemmelse kan også fraviges, så tilsvarende ændringsanmodninger skal medtages i vedtægterne.
V. Udtrækning af en partner fra et GbR
MoPeG skaber også nye regler for opsigelse af en partner eller udtræden af en partner på grund af dødsfald. Selvom disse regler er nye for GbR, er de i det væsentlige en tilnærmelse til den velkendte lov om kommercielle partnerskaber.
Tidligere var det lovbestemt, at selskabet skulle opløses, hvis en aktionær døde eller blev slettet. MoPeG indfører kontinuitetsprincippet, som kendes fra loven om kommercielle partnerskaber: Når MoPeG træder i kraft den 1. januar 2024, vil en partners død eller opsigelse kun resultere i partnerens udtræden. GbR’en fortsætter med at eksistere.
Også her bør eksisterende GbR-kontrakter gennemgås for at undgå en uønsket opløsning af GbR’en.
Vl. Efterfølgende hæftelse for udtrædende partnere
Hvis en partner trækker sig ud af GbR, er de andre partnere forpligtet til at frigøre den udtrædende partner fra GbR’s forpligtelser (§ 728 (1) BGB, ny version). Kun hvis GbR’ens aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække GbR’ens forpligtelser, skal den udtrædende partner betale for underskuddet i forhold til sin andel af overskuddet og tabet (§ 728 a BGB ny version).
Med MoPeG begrænser lovgiveren i vid udstrækning det efterfølgende ansvar for aktionærer, der forlader en GbR, KG eller OHG, til erstatningskrav, der blev fastlagt før deres udtræden (§ 728 b (1) sætning 2 BGB sammenholdt med § 137 (1) sætning 2 HGB).
VlI. Lov om afvikling af mangler for partnerskaber
MoPeG indfører en lov om afviklingsmangler for OHG’er og KG’er. Dette gælder også for GmbH & Co KG. De nye regler er baseret på de regler, der kendes fra aktieselskabsloven. Fra 1. januar 2024 skelner loven således mellem anfægteligeog ugyldige beslutninger og regulerer fristen for at anfægte beslutninger (3 måneder).
Disse bestemmelser kan generelt fraviges kontraktligt; kun i undtagelsestilfælde (§ 108 HGB ny version) er den nye ret til at træffe beslutninger obligatorisk.
Vi anbefaler derfor, at man især gennemgår de vedtægter, der allerede indeholder bestemmelser om beslutningsfejl, for at undgå uforenelighed eller mulige smuthuller i forhold til de nye bestemmelser.
VlIl. Det nye aktionærsøgsmål i henhold til § 715b BGB
Indførelsen af aktionærsøgsmålet i § 715b BGB (ny version) repræsenterer intet mindre end en reform af selskabsretten.
Med denne aktionærhandling standardiserer lovgiveren den hidtil uskrevne juridiske institution actio pro socio. Actio pro socio betyder handling på vegne af virksomheden og er et juridisk instrument, der tjener til at beskytte minoriteter.
§ 715b BGB (ny version) tillader en aktionær at gøre et krav fra selskabet baseret på selskabsforholdet gældende mod en anden aktionær i eget navn ved retten, hvis den aktionær, der er bemyndiget til at gøre det, undlader at gøre det i strid med sin pligt.
I princippet er det kun interne krav, der udspringer af virksomhedsforholdet, der kan håndhæves med actio pro socio. Men under strenge betingelser kan actio pro socio også rettes mod et krav mod virksomhedens debitor.
Det betyder, at partnerne i et GbR ikke længere er afhængige af, at partnere, der er bemyndiget til at lede og repræsentere selskabet, håndhæver et krav til fordel for selskabet.
Lovgiverens beskyttende hensigt fremgår særligt tydeligt af bestemmelsen i § 715b (2) BGB (ny version), ifølge hvilken denne bestemmelse ikke kan fraviges i vedtægterne.
IX. GmbH & Co. KG som en enkelt enhed
Tidligere var der ingen lovbestemmelser for den enkelte enhed, hvis f.eks. et KG er eneaktionær i sit eget komplementar-GmbH. § 170 (2) HGB (ny version) regulerer nu udtrykkeligt, at KG’ets aktionærrettigheder udøves af dets kommanditister på en generalforsamling i et komplementar-GmbH.
X. Handelsvirksomheder for freelancere
Under hensyntagen til den respektive faglige lovgivning giver MoPeG freelancere adgang til kommercielle partnerskaber (§ 107 (1) sætning 2 HGB som ændret).
For mange freelancere er dannelsen af et GmbH & Co. KG særligt interessant for at udelukke personligt ansvar for de personer, der er involveret i virksomheden. Det er værd at undersøge fordele og ulemper ved denne mulighed, da skatte-, regnskabs- og erhvervsretlige overvejelser også er relevante ud over ansvarsaspekter.
