Gældende lovgivning/afgørelse af tvister
Det er usandsynligt, at en tysk handelsagent vil acceptere en aftale om, at dansk ret finder anvendelse på forholdet mellem parterne. Skulle agenten alligevel acceptere dette, findes der i tysk ret en del regler, der beskytter handelsagentens rettigheder i Tyskland, og som ikke kan fraviges, selv om det er aftalt, at det i øvrigt er dansk ret, der finder anvendelse. Man må derfor gå ud fra, at en handelsagents rettigheder i Tyskland bedømmes efter tysk lovgivning og retspraksis.
Som udgangspunkt vil eventuelle tvister ligeledes blive afgjort af de tyske domstole. Det forekommer dog, at en tysk handelsagent accepterer, at stedet for afgørelsen af eventuelle tvister (værnetinget) er en dansk domstol, særligt Sø- og Handelsretten i København.
Reglerne i den tyske Handelslovbog (Handelsgesetzbuch) har været forbillede for EU-direktivet om handelsagenter, som også Danmark har gennemført. Den nuværende danske og den nuværende tyske lovgivning minder derfor meget om hinanden, og for så vidt angår hovedreglerne, kan man derfor orientere sig i den danske lov. Der kan dog på enkelte punkter være afgørende forskelle i ordlyden.
Der er ikke specielle formkrav til handelsagentaftaler. Og hvis der ikke er aftalt andet, gælder Handelslovbogens bestemmelser.
Opsigelse af tysk/dansk kontrakt
•
•
•
•
Goodwill-godtgørelse (Ausgleichsanspruch)
Ved kontraktens ophør har handelsagenten en ufravigelig ret til goodwill-godtgørelse (Ausgleichsanspruch), som skal kompensere ham for den fremtidige mistede omsætning. Efter dansk og tysk ret beregnes godtgørelsen efter bestemmelser, som har den samme ordlyd. Her bestemmes, at der maksimalt kan tilkendes en godtgørelse svarende til 1 års bruttoprovision beregnet som et gennemsnit af de sidste 5 års provisioner (Ausgleichshöchstgrenze). Domstolenes praksis med hensyn til beløbets beregnning er imidlertid grundlæggende forskellig i de to lande.
Mens de danske domstole tilkender en godtgørelse efter et ”skøn”, som typisk ligger mellem 3 og 6 måneders provision, foretager de tyske domstole en skematisk beregning ved hjælp af en formel. Efter denne formel ses der på den forventede fremtidige omsætning med de nye kunder, som handelsagenten har skaffet, og den fremtidige omsætning med eksisterende kunder, såfremt handelsagenten har opnået en øget omsætning med disse. Det er en forudsætning for beregningen, at de nævnte kunder må forventes fortsat at ville købe produkterne. Det skal dog tages i betragtning, at visse kunder alligevel på længere sigt vil købe andetsteds (Abwanderung), samt at betaling af en omgående godtgørelse medfører fremrykket betaling af provisionsbeløb, end det ellers ville være tilfældet ved et løbende kontraktforhold (Abzinsung). I de langt de fleste tilfælde fører denne formel til, at en tysk domstol vil tilkende en større godtgørelse end en dansk domstol i den tilsvarende sag.
Konkurrenceklausul i Tyskland
Tysk ret indebærer, at en handelsagent ikke kan pålægges en konkurrenceklausul, medmindre der samtidig gives en kompensation (Karenzentschädigung). En konkurrenceklausul efter kontraktens ophør kan aftales på skrift, for en periode på højst 2 år og skal være begrænset på handelsagentens salgsområde eller kundekreds samt de aktiviteter og ydelser/produkter, som handelsagenten har varetaget/solgt for virksomheden indenfor de sidste 2 år. Kompensationen må ikke være urimelig lille. Virksomheden kan give skriftligt afkald på konkurrenceklausulen inden kontaktens ophør, dog kun med den virkning at betalingen af kompensation ophører efter 6 måneder efter denne erklæring er blevet afgivet. Hvis virksomheden har opsagt handelsagentkontrakten med særlig grund, kan virksomheden give skriftligt afkald på konkurrenceklausulen indenfor 1 måned efter opsigelsen. Dansk ret har ikke nogen tilsvarende bestemmelse.
