Indgåelse af en handelsagentaftale
En handelsagent i Tyskland er en selvstændig erhvervsdrivende, som på en anden virksomheds vegne hjælper med salg af dennes produkter. Det vil sige han sælger på den pågældende virksomheds vegne. Det er virksomheden, der bærer risikoen for, at der sælges til kunder, som ikke betaler, og virksomheden hæfter direkte over for kunden ved eventuelle reklamationer. Forholdende for den tyske handelsagent er derfor anderledes end for en eneforhandler.
Det forhold, at en tysk handelsagent skal være selvstændig erhvervsdrivende, betyder, at denne ikke må være så integreret i virksomhedens organisation, at han i virkeligheden er ansat af denne. I dette tilfælde finder de tyske ansættelsesretlige bestemmelser anvendelse, der ofte vil være mere byrdefulde for virksomheden end handelsagentreglerne.
Den danske producents økonomiske forpligtelser i forbindelse med antagelse af en handelsagent i Tyskland er som regel til at overskue, da den eneste omkostning er provisionen til handelsagenten – og denne forfalder jo kun, hvis der bliver solgt noget. Ved brug af en handelsagent bør man overveje, om det er hensigtsmæssigt at nøjes med en handelsagent for hele Tyskland, da landet i de fleste tilfælde nok ikke kan dækkes af en enkelt agent. Det vil derfor typisk være bedre at begrænse agentens område til en eller flere delstater.
Eneagent for området
Handelsagentens og virksomhedens generelle pligter
Handelsagenten i Tyskland har automatisk visse pligter, uden at dette skal aftales særskilt. Hertil hører naturligvis pligten til at søge salget af produkterne fremmet (Vermittlungs-/Abschlusspflicht), pligten til at overvåge markedet og pligten til at underrette om aktuelle udviklinger (Marktbeobachtungspflicht, Informationspflicht). Herudover er handelsagenten forpligtet til at overholde tavshedspligten vedrørende forretningshemmeligheder. Denne tavshedspligt rækker ud over varigheden af kontraktforholdet (Verschwiegenheitspflicht).
Mens handelsagenten er afskåret fra at måtte sælge konkurrerende produkter under kontraktens varighed, gælder dette ikke efter kontraktens ophør. Et forbud mod salg af konkurrerende produkter efter kontraktens ophør kræver i givet fald en udtrykkelig aftale (Wettbewerbsverbot) og handelsagenten har som udgangspunkt krav på et vederlag i perioden, hvor konkurrenceforbud gælder.
Virksomheden er forpligtet til at forsyne handelsagenten med det nødvendige salgsmateriale, såsom kataloger, vareprøver etc., og er ligeledes forpligtet til at informere handelsagenten om aktuelle udviklinger, samt at overholde tavshedspligten vedrørende handelsagentens forretningshemmeligheder.
Provision
Godtgørelse ved kontaktens ophør
Som hovedregel har en handelsagent ret til godtgørelse ved kontraktforholdets ophør, hvis virksomheden opsiger kontrakten retmæssigt og uden særlig grund, og virksomheden opnår betydelige fordele af forretningsforbindelserne med de nye kunder efter kontraktforholdets ophør. Dette kan ofte føre til tvister mellem parterne, som advores kan hjælpe med at løse.
Læs mere om ophør af handelsagentaftaler i Tyskland
