Skat
Efter tysk ret er arbejdsgiveren ansvarlig for at tilbageholde A-skat (skat af indkomst ved lønarbejde) og at indbetale det indeholdte beløb til den lokale skattemyndighed i den ansattes hjemstedskommune. Skattefradraget beregnes af arbejdsgiveren ved hjælp af et elektronisk skattekort (Lohnsteuerkarte), som hjemstedskommunen udfærdiger og tilsender arbejdstageren.
En dansk virksomhed, som har ansat personale i Tyskland, som f.eks. handelsrejsende, lagerpersonale ved et distributionslager eller ansatte i et salgskontor, har – uanset om virksomheden selv er skattepligtig i Tyskland – som arbejdsgiver pligt til at tilbageholde og indbetale A-skatten.
Sociale bidrag i Tyskland
Efter tysk ret skal arbejdsgiveren inden for 2 uger efter ansættelsesforholdets begyndelse anmelde arbejdstageren til den lovpligtige sygeforsikring, medmindre arbejdstageren godtgør, at han er medlem i et privat forsikringsselskab.
Arbejdstageren er forpligtet til at give arbejdsgiveren en kopi af sit bevis på, at vedkommende er registreret i det tyske sociale sikringssytem (Sozialversicherungsausweis), og oplyse sit policenummer til sin statslige pensionsforsikring (Rentenversicherungsnummer).
Selvom arbejdsgiveren og arbejdstageren som regel hver betaler omtrent halvdelen af de sociale bidrag, hæfter arbejdsgiveren for indbetalingen af hele forsikringsbeløbet. Arbejdsgiveren i Tyskland fradrager de sociale bidrag i arbejdstagerens bruttoløn (jfr. systemet for kildeskat) og indbetaler disse tillige med arbejdstagerens egenandel.
Pensions-, arbejdsløsheds- og sygeforsikringsbidragene forfalder til betaling senest den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken bruttovederlaget er indtjent.
Også frynsegoder ud over den egentlige løn er indkomstskatte- og socialforsikringspligtige. Således udgør f.eks. fri bolig eller privat anvendelse af en firmabil indtægter, hvoraf der skal betales indkomstskat og sociale bidrag.
Den tyske socialforsikring omfatter alderspension, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, plejeforsikring og arbejdsskadeforsikring. Der findes dog visse undtagelser fra forsikringspligten. De nedenstående bidragsgrænser reguleres årligt. De anførte tal er for 2022:
Arbejdstagere, som har en månedsindkomst fra erhvervsarbejde, der overstiger EUR 4.837,50. De kan i stedet tegne private forsikringer eller frivilligt forblive i den offentlige sygeforsikring.
Som regel betaler arbejdsgiveren og arbejdstageren hver omtrent halvdelen af sygeforsikringsbidraget.
Der gælder dog en indkomstgrænse for pligtige bidrag til socialforsikringen (Beitragsbemessungsgrenze), hvorefter der ikke skal betales bidrag af den del af indkomsten, der overstiger det maksimale beløb.
For 2022 gælder følgende afgiftssatser og beløb:
18,6% af bruttoindtægterne, dog højst 18,6% af EUR 7.050 (EUR 6.750 i det tidligere Østtyskland) pr. måned.
14,6% af bruttoindtægterne betales med 50% af hhv. arbejdstager og arbejdsgiver. Derudover skal der betales en andel til forsikringen afhængig af vilkårerne i den pågældende forsikring. Der kan maksimalt indbetales EUR 769,16 pr. måned. Bidraget er differentieret op til en indtægtsgrænse på maksimalt EUR 4.837,50.
Fra 2015 er satserne fastlagt til 14.6% af bruttoindtægterne, og sygekasserne kan dermed ikke selv bestemme bidragenes størrelse ved tillæg som de fastlægger.
Arbejdsgiveren og arbejdstageren kan aftale, at arbejdsskadeforsikringen tegnes og betales af arbejdsgiveren. Afgiften skal erlægges til rette arbejdsskadeforsikring (Berufsgenossenschaft).
Afgiften er afhængig af virksomhedens størrelse og arbejdspladsens farlighed. Farlighedsgraden fastsættes ikke konkret for hver enkelt arbejdsplads, men ud fra gennemsnitsnormer for beslægtede arbejdspladser.
