Som en arbejdsgiver i Tyskland, har du en række økonomiske forpligtelser vedrørende skat og sociale bidrag. Disse pligter påhviler også dig som en dansk arbejdsgiver med ansatte i Tyskland. De tyske advokater hos advores har mange års erfaring med tysk arbejdsret, og står til rådighed, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Tysk skatteret i ansættelsesforhold
Efter tysk ret er du som arbejdsgiver ansvarlig for at tilbageholde A-skat (skat af indkomst ved lønarbejde), og at indbetale det indeholdte beløb til den lokale skattemyndighed i den ansattes hjemstedskommune. Skattefradraget skal beregnes ved hjælp af et elektronisk skattekort (Lohnsteuerkarte), som hjemstedskommunen udfærdiger og sender til medarbejderen.
Hvis du er en dansk virksomhed, som har ansatte i Tyskland. Det kan f.eks. være handelsagenter, lagerpersonale ved et distributionslager eller ansatte på et salgskonto, så har du som arbejdsgiver pligt til at tilbageholde og indbetale A-skatten, uanset om din virksomhed i sig selv er skattepligtig i Tyskland.
Sociale bidrag i Tyskland
Efter tysk ret skal du som arbejdsgiver, inden for 2 uger efter ansættelsesforholdets begyndelse, tilmelde din medarbejder til den lovpligtige sygeforsikring. Der gælder dog den undtagelse, at hvis din medarbejder, er medlem i et privat forsikringsselskab, er det ikke nødvendigt.
Dine medarbejdere er altid forpligtet til at give dig en kopi af sit bevis på, at vedkommende er registreret i det tyske sociale sikringssystem (Sozialversicherungsausweis), og oplyse sit policenummer på sin offentlige pensionsforsikring (Rentenversicherungsnummer).
Selvom arbejdsgiveren og arbejdstageren som regel hver betaler omtrent halvdelen af de sociale bidrag, hæfter arbejdsgiveren for indbetalingen af hele forsikringsbeløbet. Arbejdsgiveren i Tyskland fradrager de sociale bidrag i arbejdstagerens bruttoløn (jfr. systemet for kildeskat) og indbetaler disse tillige med arbejdstagerens egenandel.
Betalingsfrister for sociale bidrag i Tyskland
Pensions-, arbejdsløsheds- og sygeforsikringsbidragene forfalder til betaling senest den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken bruttovederlaget er indtjent.
Personalegoder er skattepligtige i Tyskland
Udover den egentlige løn er personalegoder også indkomstskatte- og socialforsikringspligtige i Tyskland. Således udgør f.eks. fri bolig eller privat anvendelse af en firmabil indtægter, hvoraf der skal betales indkomstskat og sociale bidrag.
Den tyske socialforsikring omfatter alderspension, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, plejeforsikring og arbejdsskadeforsikring. Der findes dog visse undtagelser fra forsikringspligten. De nedenstående bidragsgrænser reguleres årligt. De anførte tal er for 2022:
Arbejdstagere, som har en månedsindkomst fra erhvervsarbejde, der overstiger EUR 4.837,50. De kan i stedet tegne private forsikringer, eller frivilligt forblive i den offentlige sygeforsikring.
Som regel betaler arbejdsgiveren og arbejdstageren hver omtrent halvdelen af sygeforsikringsbidraget.
Der gælder dog en indkomstgrænse for pligtige bidrag til socialforsikringen (Beitragsbemessungsgrenze), hvorefter der ikke skal betales bidrag af den del af indkomsten, der overstiger det maksimale beløb.
For 2022 gælder følgende afgiftssatser og beløb:
18,6% af bruttoindtægterne, dog højst 18,6% af EUR 7.050 (EUR 6.750 i det tidligere Østtyskland) pr. måned.
14,6% af bruttoindtægterne betales med 50% af hhv. arbejdstager og arbejdsgiver. Derudover skal der betales en andel til forsikringen afhængig af vilkårerne i den pågældende forsikring. Der kan maksimalt indbetales EUR 769,16 pr. måned. Bidraget er differentieret op til en indtægtsgrænse på maksimalt EUR 4.837,50.
Fra 2015 er satserne fastlagt til 14.6% af bruttoindtægterne, og sygekasserne kan dermed ikke selv bestemme bidragenes størrelse ved tillæg som de fastlægger.
Arbejdsgiveren og arbejdstageren kan aftale, at arbejdsskadeforsikringen tegnes og betales af arbejdsgiveren. Afgiften skal erlægges til rette arbejdsskadeforsikring (Berufsgenossenschaft).
Afgiften er afhængig af virksomhedens størrelse og arbejdspladsens farlighed. Farlighedsgraden fastsættes ikke konkret for hver enkelt arbejdsplads, men ud fra gennemsnitsnormer for beslægtede arbejdspladser.
