Med vedtagelsen af Taksonomiforordningen i 2020, er der nu i EU skabt et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som miljømæssigt bæredygtig.
Taksonomiforordningen er en af de første blandt flere initiativer inden for EU’s grønne agenda (European Green Deal), der samlet set skal fremme den grønne omstilling og sikre, at EU kan blive klimaneutral i 2050.
Formålet med taksonomiforordningen er overordnet set at fremme grønne investeringer, ved at sikre at vi i EU har et fælles sprog og parameter for bæredygtighed og dermed undgå greenwashing.
Investorer har således med forordningen fået et nyt værktøj, når de skal vurdere om en investering rent faktisk er bæredygtig.
Læs mere om EU’s taksonomiforordning her: TEG final report on the EU taxonomy (europa.eu)
I november 2022 vedtog EU et nyt direktiv, som sætter rammerne for virksomheders fremtidige rapportering, når vi taler om bæredygtighed. Direktivets formål er at sikre, at der er tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger, når det gælder virksomhedernes påvirkning på klima og miljø, samt at oplysningerne er sammenligneligene for relevante interessenter.
Det er ikke alle virksomheder, som bliver omfattet fra dag ét. De nye rapporteringskrav implementeres gradvis, som følger:
- januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
- januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C stor) med +250 ansatte.
- januar 2026 for små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
- januar 2028 for tredjelands-virksomheder med væsentlige aktiviteter i EU.
De væsentligste nye krav, som følger med vedtagelsen af direktivet, er følgende:
- anvendelsesområdet for rapporteringskrav udvides til at omfatte flere virksomheder
- der kræves begrænset revision af oplysninger om de ikke-finansielle nøgletal dvs. virksomheder oplysninger om bæredygtighed.
- de oplysninger, som virksomhederne skal indberette, skal indberettes i overensstemmelse med EU’s obligatoriske standarder for bæredygtighedsrapportering.
- Oplysningerne skal indberettes i et digitalt maskinlæsbart format som en del af virksomhedernes ledelsesberetning.
Direktivet sætter alene den overordnede ramme for hvilke oplysninger, du som virksomhed skal indberette, når det drejer sig om ikke-finansielle nøgletal.
Næste skridt er nu, at direktivet skal implementeres i dansk ret, hvilket forventeligt bliver gennem en revision af årsregnskabsloven. Det betyder i praksis, at det er ledelsen som bærer ansvaret for, at de oplysninger, som indberettes til Erhvervsstyrelsen er korrekte.
Det forventes, at der vil ligge et nyt lovforslag klar inden sommeren 2023.
Der er ingen tvivl om, at der er tale om en bæredygtig revolution, og at de fleste danske virksomheder vil blive berørt af de nye krav. Så hvad enten din virksomhed, er direkte omfattet af reglerne eller mere indirekte f.eks. som leverandør til en virksomhed, som er omfattet af reglerne, er det vores anbefaling, at du allerede nu begynder at omstille din virksomhed til de nye regler.
Du kan læse hele direktivet her.
Med henblik på at udstikke nogle rammer for den rapportering, som virksomhederne er underlagt efter CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) og derved sikre en ensrettet rapportering, har kommissionen overladt det til det Europæiske agentur for finansiel regulering (EFRAG) at udarbejde nogle nye standarder.
Der er tale om i alt 12 standarder, hvor to af standarderne er generelle standarder og de øvrige 10 standarder er specifikke standarder, som fordeler sig under kategorierne: Environmental, Social, Governance (ESG).
På EFRAG’S hjemmeside kan du finde det første udkast til de enkelte standarder: Public consultation on the first set of Draft ESRS – EFRAG
Standarder er endnu ikke vedtaget af kommissionen, men de forventes vedtaget i juni 2023.
Standarderne rummer tilsammen i alt 1144 datapunkter, som europæiske virksomheder potentielt vil skulle rapportere på. Der er således tale om et meget omfattende regelsæt, som europæiske virksomheder i de kommende år skal forholde sig til.
Bliver din virksomhed direkte omfattet af de nye regler i 2024 og 2025, eller ønsker du blot at være på forkant, så giver vi her 10 gode råd til at komme i gang med ESG-rapportering:
- Genbesøg jeres nuværende forretningsmodel og forankre bæredygtighedsstrategien i selskabets øverste ledelsesorgan.
- Ansætte/dedikere tilstrækkelige ressourcer i organisationen til at drive virksomhedens ESG-indsatser og mål.
- Skabe et overblik over virksomhedens forsynings-/leverandørkæde.
- Sikre at I har de rette systemer til at håndtere og indsamle ESG-data.
- Identificer de relevante datapunkter, som I skal rapportere på ved at benytte kravet om ”dobbelt-væsentlighed”, som beskrevet i ESRS1 afsnit 3.
- Implementere de rette styringsværktøjer med henblik på at sikre løbende opfølgning, rapportering og dokumentation af jeres ESG-mål.
- Udarbejde interne retningslinjer for virksomhedens ESG-indsatser.
- Opdatere eller udarbejde nye ESG-politiker.
- Gennemgå og opdatere jeres nuværende kontrakter, indkøbsbetingelser, salgs- og leveringsbetingelser.
- Udarbejd en skabelon til jeres første bæredygtighedsrapport og sikre, at rapporten lever om til kravene beskrevet i CSRD-direktivet §19a.
Lyder det som en uoverskuelig opgave, så står vi I advores advokater og Rechsanwälte til rådighed for sparring og vejledning gennem hele processen.
