Entreprenørens ansvar og garanti i tyske byggeprojekter

Yderlige artikler om

Entrepriseret i Tyskland

Den tyske arkitekt- og ingeniørkontrakt: Hvad danske bygherrer skal være opmærksomme på
Entrepriseformer og risikofordeling i tyske byggeprojekter
Arkitektansvar i Tyskland: En omfattende guide for danske arkitekter
Entrepriseret i Tyskland

Når danske virksomheder eller private investorer påtager sig byggeprojekter i Tyskland, er det vigtigt at forstå de juridiske rammer, der regulerer entreprenørens ansvar og garantiforpligtelser. Tyske byggeregler adskiller sig markant fra de danske, og manglende kendskab til dem kan føre til juridiske komplikationer og økonomiske tab. I denne artikel gennemgår vi entreprenørens ansvar, garantiforpligtelser og de vigtigste aspekter af tysk byggelovgivning, som danske bygherrer bør være opmærksomme på.

Entreprenørens ansvar i henhold til tysk byggelov

I Tyskland har entreprenøren en række juridiske forpligtelser, som omfatter både kvalitetssikring, kontraktopfyldelse og garantier for det udførte arbejde. Det centrale regelsæt, der regulerer entreprenøransvar i Tyskland, findes i Bürgerliches Gesetzbuch (BGB) § 634 samt i den tyske VOB/B (Vergabe- und Vertragsordnung für Bauleistungen, Teil B), der ofte anvendes i entreprisekontrakter.

Hvad indebærer entreprenørens ansvar?

  • Udførelse i henhold til kontrakt: Entreprenøren skal levere arbejdet i overensstemmelse med kontraktens vilkår og gældende tekniske standarder.
  • Mangelfri udførelse: Entreprenøren er ansvarlig for fejl og mangler, der skyldes dårlig udførelse, forkert materialevalg eller afvigelser fra projektbeskrivelsen.
  • Overholdelse af tidsfrister: Forsinkelser kan medføre erstatningskrav fra bygherren, hvis de ikke skyldes force majeure eller bygherrens egne forhold.

Sikkerhedsforanstaltninger: Entreprenøren har et ansvar for at overholde arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler på byggepladsen.

Har du brug for hjælp til at navigere i det tyske entreprenøransvar? 

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, og lad os sikre, at dit byggeprojekt i Tyskland forløber problemfrit.

Garanti- og hæftelsesperioder i Tyskland

I Tyskland gælder der lovbestemte garantiperioder for byggearbejder, som entreprenøren skal overholde. Disse garantier sikrer, at fejl og mangler, der opstår efter byggeriets afslutning, kan udbedres uden ekstraomkostninger for bygherren.

  • Garanti i henhold til BGB

Den almindelige garantiperiode for entreprisearbejder i henhold til BGB § 634a er 5 år fra færdiggørelsesdatoen. Dette betyder, at bygherren har krav på udbedring af mangler, der konstateres i denne periode, uden yderligere betaling.

  • Garantiforpligtelser ifølge VOB/B

Hvis kontrakten er baseret på VOB/B-reglerne, kan garantiperioden i visse tilfælde være kortere end de 5 år, som BGB foreskriver. I praksis anvendes typisk en garantiperiode på 4 år for byggeydelser og 2 år for mindre tekniske installationer.

  • Undtagelser fra garantiforpligtelsen

Der er visse tilfælde, hvor entreprenøren ikke er ansvarlig for fejl og mangler:

    • Hvis manglerne skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse eller skader forårsaget af tredjepart.
    • Hvis bygherren selv har foretaget ændringer eller reparationer uden entreprenørens godkendelse.
    • Hvis manglerne er resultatet af force majeure (f.eks. ekstreme vejrforhold eller naturkatastrofer).

Reklamationsret og håndtering af mangler

Hvis en mangel opdages, skal bygherren hurtigst muligt reklamere over for entreprenøren. I henhold til tysk ret gælder der forskellige regler for, hvordan en reklamation skal håndteres:

    1. Anmeldelse af mangel
      • Bygherren skal skriftligt informere entreprenøren om den opdagede mangel.
      • Reklamationen skal ske inden for en rimelig frist for at være gyldig.
    2. Ret til udbedring
      • Entreprenøren har ret og pligt til at udbedre fejlen inden for en fastsat frist.
      • Hvis entreprenøren ikke reagerer, kan bygherren vælge at få fejlen udbedret af en anden på entreprenørens regning.
    3. Erstatningskrav
      • Hvis manglen medfører økonomisk skade (f.eks. driftstab eller yderligere byggeomkostninger), kan bygherren kræve erstatning.

Selvhjælpsret – bygherrens mulighed for selv at afhjælpe mangler

Hvis entreprenøren ikke afhjælper en rettidigt anmeldt mangel inden for en rimelig frist, har bygherren i henhold til BGB § 637 ret til selv at lade manglen udbedre – det såkaldte „Selbstvornahmerecht“. Dette gælder også, hvis det er klart, at entreprenøren nægter at udføre afhjælpningen.

For at kunne benytte denne selvhjælpsret skal bygherren:

  • Give entreprenøren en sidste frist for udbedring samt meddele, at man i modsat fald vil lade arbejdet udføre af tredjepart,
  • Dokumentere både den oprindelige mangel og udbedringsarbejdet,
  • Handle proportionalt og økonomisk fornuftigt (dvs. ingen unødigt dyre løsninger),
  • Senere dokumentere udgifterne for at kunne kræve godtgørelse.

Denne adgang til selvhjælp giver bygherren en effektiv håndhævelsesmulighed, men bør anvendes med juridisk vejledning for at undgå tvister om omkostningsdækning eller kontraktbrud.

Erstatningsansvar og forsikringskrav

For at dække potentielle erstatningskrav er de fleste entreprenører i Tyskland forpligtet til at have en professionel ansvarsforsikring (Betriebshaftpflichtversicherung). Dette beskytter både entreprenøren og bygherren i tilfælde af alvorlige byggefejl eller skader forårsaget af entreprenørens arbejde.

Vigtige aspekter af erstatningsansvaret:

  • Direkte skader: Hvis en mangel i byggeriet fører til fysiske skader på ejendommen eller personer, kan entreprenøren holdes ansvarlig.
  • Indirekte skader: Omfatter økonomiske tab forårsaget af mangelfuld udførelse, f.eks. forsinkelser eller ekstraomkostninger.
  • Begrænsninger i ansvar: I nogle kontrakter kan der være ansvarsbegrænsninger, men disse må ikke stride mod gældende lovgivning.

Forskelle mellem dansk og tysk lovgivning om entreprenøransvar

Danske bygherrer, der er vant til det danske regelsæt, bør være opmærksomme på nogle væsentlige forskelle:

  • Længere garantiperiode: I Tyskland er garantiperioden ofte længere end i Danmark, hvor den typisk er 1-3 år.
  • Strengere reklamationskrav: Tysk ret kræver, at bygherren hurtigt reklamerer over mangler, mens danske regler ofte er mere fleksible.
  • VOB/B-kontrakter: I Danmark bruges ofte AB92/AB18, mens tyske byggekontrakter ofte er baseret på VOB/B.

Højere ansvarsniveau: Entreprenører i Tyskland har generelt et større ansvar for byggekvalitet og overholdelse af tidsfrister.

AB18 versus VOB/B – væsentlige forskelle

Mens AB18 er et dansk regelsæt udviklet i samarbejde mellem byggebranchens aktører og har karakter af frivillig standardaftale, er VOB/B en kodificeret og udbredt kontraktsstandard i Tyskland, med stor praktisk relevans – især i offentlige projekter.

En væsentlig forskel ligger i reklamations- og garantireglerne:
AB18 indeholder klare bestemmelser om ansvar, tidsfrister og procedurer, men med større fleksibilitet og vægt på forhandling. VOB/B er mere formalistisk og præskriptiv, hvilket betyder, at selv små fejl i reklamationer (f.eks. manglende skriftlighed) kan føre til tab af rettigheder.

Et andet centralt punkt er bygherrens adgang til selvhjælp og udbetaling af entreprisesum:
AB18 opererer med en model, hvor bygherren typisk har større frihed til at foretage modregning eller tilbagehold af betaling. I VOB/B er procedurerne herom mere detaljeret reguleret og kræver streng overholdelse.

Endelig adskiller de to regelsæt sig i bevisbyrde og ansvarsniveau. I Tyskland hviler der et tungere dokumentationskrav på bygherren, og entreprenøren har et udvidet ansvar for rettidig og kontraktmæssig opfyldelse. Det stiller større krav til dokumentation og kontraktstyring fra projektets begyndelse.

Vertragsstrafe ved forsinkelse og kontraktbrud

I mange tyske byggekontrakter – især ved anvendelse af VOB/B – indgår der bestemmelser om Vertragsstrafe, altså en aftalt konventionalbod ved visse kontraktbrud, typisk ved forsinkelse. Dette er et centralt redskab for bygherren til at sikre overholdelse af tidsplanen og skabe et økonomisk incitament for entreprenøren.

En kontraktligt aftalt bod kan udløses, hvis entreprenøren overskrider den aftalte frist for færdiggørelse, uden at der foreligger en gyldig undskyldning (f.eks. force majeure eller forhold hos bygherren).

Typiske forhold omkring Vertragsstrafe:

  • Bodens størrelse fastsættes ofte som en procentdel af entreprisesummen pr. forsinkelsesdag (f.eks. 0,1–0,3% pr. arbejdsdag, dog med et maksimumbeløb, typisk 5% af kontraktsummen).
  • Det er vigtigt, at boden udtrykkeligt fremgår af kontrakten – især ved anvendelse af VOB/B – da krav på Vertragsstrafe ellers kan bortfalde.
  • Bygherren skal ved aflevering forbeholde sig retten til at gøre boden gældende – det er et særligt tysk formalitetskrav. Uden et rettidigt forbehold kan kravet fortabes.

 

Særlige forhold for danske bygherrer
I Danmark er konventionalbøder mindre formaliserede og kan typisk håndhæves mere fleksibelt. Tysk ret kræver derimod en meget præcis formulering og håndtering af Vertragsstrafe. Derfor bør bodsbestemmelser i tyske kontrakter altid udformes med juridisk bistand, så de er gyldige og effektive.

Hvad kan vi gøre for dig?

At håndtere entreprenøransvar og garantiforpligtelser i Tyskland kræver indgående kendskab til lokal lovgivning. Som specialiseret advokatvirksomhed hjælper vi danske bygherrer med:

  • Udformning og forhandling af entreprisekontrakter.
  • Sikring af juridiske garantier og ansvarsforhold i byggeprojekter.
  • Håndtering af mangler og erstatningskrav i henhold til tysk byggelovgivning.
  • Konfliktløsning og juridisk bistand ved tvister.

Har du brug for hjælp til at navigere i det tyske entreprenøransvar? Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, og lad os sikre, at dit byggeprojekt i Tyskland forløber problemfrit.

Din kontakt­person

Markus Krieger

Rechtsanwalt, Partner
Rechtsanwalt med speciale i handels- og selskabsret

Sören Dempe

Rechtsanwalt, Partner

Næste artikel

Andre artikel om

Entrepriseret i Tyskland