Den tyske konkurslov med fokus på redning af virksomheder
Den tyske konkursret er mere moderne end den danske, idet den i højere grad muliggør og fremmer videreførelse af virksomheder efter indgivelse af konkursbegæring. Dette skyldes især tre forhold:
- Tidlig indgriben: Den strenge konkursbegæringspligt i Tyskland medfører, at virksomheder tidligt indgiver konkursbegæring.
- Fortsat drift: Den foreløbige kurator (udpeget af den tyske konkursdomstol) skal fortsætte driften af virksomheden, hvis det er økonomisk forsvarligt.
- Konkursløn: I Tyskland betaler staten op til tre måneders løn til medarbejderne, svarende til dét, den danske Lønmodtagernes Garantifond dækker. I modsætning til dansk ret gælder dette også under den foreløbige konkursbehandling. Det giver den foreløbige kurator mulighed for at fortsætte driften uden omgående lønudgifter.
Pligt til at indgive konkursbegæring i Tyskland
I Tyskland har ledelsen i selskaber med begrænset ansvar (såsom GmbH, AG og GmbH & Co. KG) pligt til at indgive konkursbegæring, hvis selskabet er insolvent. Insolvens foreligger enten, når selskabet ikke længere kan opfylde sine betalingsforpligtelser, eller hvis selskabet er underkapitaliseret (”underbalanceret”), og ikke har en positiv driftsprognose. Sammenlignet med tysk ret findes der efter dansk ret ikke en lovbestemt frist for at indgive konkursbegæring, og en underbalance er ikke i sig selv en konkursgrund.
Overtrædelse af denne pligt har i Tyskland alvorlige konsekvenser: Ledelsen risikerer både civilretligt og strafferetligt ansvar, og de tyske myndigheder holder øje med, om reglerne overholdes.
Hvis ledelsen venter for længe med at indgive begæring, kan ledelsen blive personligt ansvarlig for alle betalinger, virksomheden har foretaget efter indtråden at insolvens og dette ansvar er som regel ikke dækket af ledelsesansvarsforsikringen (D&O). En dom for overtrædelse kan føre til, at ledelsen får forbud mod at drive virksomhed i fem år (konkurskarantæne).
Ifølge tysk ret er en virksomhed insolvent – ikke først, når kreditorerne står med fogeden ved døren – men allerede når virksomheden ikke længere kan betale sine forfaldne regninger med den likviditet, der er til rådighed. Her har virksomheden maksimalt tre uger til enten at dække denne likviditetsmangel med egen- eller fremmedkapital eller indgive konkursbegæring.
Tysklands stramme regler har med tiden gjort ledelser mere opmærksomme på deres ansvar. I praksis betyder det, at mange virksomheder i dag indgiver konkursbegæring i tide, hvilket øger chancerne for at virksomheden kan reddes.
Opretholdelse af driften
I Tyskland blev størstedelen af de virksomheder, der gik konkurs i 2023, videreført under den foreløbige konkursbehandling – som typisk varer tre måneder. Mange af disse virksomheder kunne efter konkursbehandlingen saneres gennem fx en rekonstruktionsplan, en ”asset deal” eller en lignende ordning.
I Danmark ser billedet anderledes ud: Kun meget få insolvente virksomheder bliver videreført. Selvom både lovgivningen og praksis forsøger at fremme virksomheders overlevelse, ender de fleste danske konkursbehandlinger stadig med en fuld afvikling. Det betyder, at virksomhedens værdi i mange tilfælde går tabt.
Dette har stor betydning – både for den dividende, kreditorerne kan forvente at modtage, og for de samarbejdspartnere, som har igangværende kontrakter med virksomheden. I Tyskland findes der en række juridiske værktøjer, som gør det muligt at videreføre kontrakter under og efter konkursbehandlingen. Det bidrager til, at både kreditorer og samarbejdspartnere lider færre tab end i Danmark.
Tyske regler om konkursløn
Opretholdelsen af driften efter indgivelse af konkursbegæring muliggøres af de tyske regler om konkursløn. Hvis der ikke har været løntab før konkursbegæringen, kan den maksimale tre måneders konkursløn også udbetales efter konkursbegæringen under den foreløbige insolvensbehandling. Ordningen bygger på EU-direktiv 2008/94/EF.
Gennem indarbejdede, kortfristede forfinansieringer fra banker kan lønnen til medarbejderne udbetales under den foreløbige konkursbehandling, så medarbejderne kan fastholdes. Den foreløbige konkursbehandling udnytter typisk disse maksimale tre måneder til at videreføre driften uden lønomkostninger.
Den tyske stat finansierer ikke dette uden grund. Ved dette system bevares en betydelig del af arbejdspladserne, hvilket økonomisk er til gavn for staten gennem besparelser på dagpenge og opretholdelse af økonomisk styrke.
Det er netop her, forskellen til Danmark bliver tydelig. I Danmark findes der ikke nogen fase med foreløbig konkursbehandling, og derfor kan den tyske model med tre måneders konkursløn ikke anvendes i samme omfang.
Saneringsmuligheder under konkurs
Sanering under tysk konkursbehandling har gode udsigter til succes på grund af forpligtelsen til at opretholde driften gennem den foreløbige kurator og de nødvendige rammebetingelser. Gennem forskellige særlige opsigelsesrettigheder kan man frigøre sig fra ufordelagtige, langvarige kontrakter. Ligeledes kan personaleomstrukturering gennemføres med forkortede opsigelsesvarsler.
En rekonstruktion inden for konkursen sker normalt via den såkaldte overdragende rekonstruktion (”asset deal”), dvs. der oprettes et nyt selskab, som opkøber de nødvendige aktiver til videreførelse af virksomheden uden at overtage forpligtelserne.
Alternativt findes den i praksis velfungerende rekonstruktionsplan, hvor den insolvente virksomhed bevares, og diverse fordele som myndighedstilladelser og kontrakter også bevares, og hvor der sker gældssanering, dvs. kreditorerne modtager en dividende på deres krav. Forudsætningen er, at denne dividende medfører en bedre stilling for kreditorerne sammenlignet med almindelig konkursbehandling. Kun et simpelt flertal af kreditorerne skal godkende rekonstruktionsplanen, som herefter får virkning for alle konkurskreditorer. Der kan også implementeres yderligere selskabsretlige ændringer.
En spændende mulighed i konkursbehandlingen er den i praksis ofte anvendte egenadministration af skyldneren. Her forbliver den hidtidige ledelse i administrationen og får en såkaldt sagkyndig tilknyttet, som overvåger lovligheden af processen. Dette har retsvirkning for alle parter og muliggør sanering under konkurs med begrænset involvering af konkursretten.
Saneringsmuligheder uden for konkurs
En såkaldt fri rekonstruktion uden for konkursbehandling er altid mulig. Forudsætningen er, at insolvensen endnu ikke er indtrådt. Dette sker typisk gennem et saneringsforlig med alle kreditorer. Udsigterne i praksis er dog små, da alle kreditorer skal give samtykke.
Desuden kan der siden indførelsen af StaRUG i 2021 vælges en restruktureringsprocedure uden for konkurs, hvis der allerede er indtrådt truende insolvens, men endnu ikke insolvens. Fordelen her er, at der som udgangspunkt kun kræves samtykke fra 75 % af kreditorerne.
Sikringsmidler for kreditorer
I forbindelse med samarbejde med tyske virksomheder er det vigtigt for leverandører at aftale tyske sikringsmidler, herunder især det i tysk ret tilladte simple, forlængede og udvidede ejendomsforbehold samt sikringsoverdragelse.
Det simple, forlængede og udvidede ejendomsforbehold er standard i leveringsbetingelser med tyske virksomheder og giver i tilfælde af konkurs kreditoren ikke kun ret til udskillelse af de solgte genstande, men i tilfælde af videresalg også ejendomsret til de deraf følgende kundekrav, hhv. en medejendomsret i tilfælde af videreforarbejdning.
Den i tysk ret tilladte sikringsoverdragelse gør det muligt at erhverve ejendomsret til en genstand i skyldnervirksomheden uden at skulle tage den i besiddelse, hvilket også berettiger til udskillelse i tilfælde af konkurs.
Ligesom under danske konkursbehandling er de sikrede kreditorer bedst beskyttet under tyske konkursbehandlinger, hvorfor det anbefales at aftale effektive sikringsrettigheder i Tyskland.
Afsluttende bemærkning
Afslutningsvis kan det konstateres, at der ikke er grund til at undlade Tyskland som forretningspartner, trods den svækkede tyske økonomi. Det er vigtigt, at man som virksomhed beskytter sig med tilladte sikringsmidler i Tyskland. Desuden giver de omfattende saneringsinstrumenter inden for og uden for konkurs i Tyskland mulighed for at opretholde driften af virksomhederne, så større projekter sandsynligvis også ville kunne videreføres.
Annika Rutschow, LL.M.Eur.Int.
Rechtsanwältin, Advokat
Fachanwältin für Insolvenz- und Sanierungsrecht
MBA
