Enkeltmandsvirksomheder i Tyskland (Einzelunternehmen)
Kun en lille del af de danske virksomhedsstiftelser sker ved brug af denne selskabssform.
For en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i form af enkeltmandsvirksomhed i Danmark, kan denne selskabsform også være anvendelig i Tyskland. Virksomhedsejeren hæfter i dette tilfælde personligt med hele sin formue – herunder også aktiver, som befinder sig i Danmark – for den tyske virksomheds forpligtelser. En enkeltmandsvirksomhed kan selv vælge, om den vil være registreret i det tyske handelsregister. De relevante bestemmelser i den tyske handelslov (HGB) kan også finde anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, hvis de betragtes som handelsvirksomheder, selvom virksomheden ikke er blevet registreret i det tyske handelsregister.
Den del af virksomhedens overskud, der kan henføres til Tyskland, beskattes som regel der.
Efter tysk ret skal virksomhedens selskabsform anføres sammen med virksomhedens navn. Det vil for enkeltmandsvirksomheden sige “e.K.”, “e.Kfm.” eller “e.Kfr.”, for det specielle tyske interessentskabet “Offene Handelsgesellschaft – OHG”, for kommanditselskabet “KG”, for anpartsselskabet “GmbH” osv.
Det er ikke et krav, at en enkeltmandsvirksomhed anvender ejerens navn som firmabetegnelse. Også enkeltmandsvirksomheder er som kapitalselskaberne berettigede til at udlede virksomhedens navn af virksomhedens erhvervsaktivitet. Eksempel: “Skagerakfischimport e.K.”
Handelsselskab i Tyskland (Offene Handelsgesellschaft, OHG)
Denne selskabsform svarer – groft sagt – til det, man i Danmark kalder et “interessentskab”, dog således at selskabets formål skal være erhvervsmæssig. Mens der i Danmark ikke findes nogen lovgivning om denne selskabsform, er de tilsvarende tyske selskabers forhold undergivet en detaljeret lovgivning.
Et handelsselskab skal have mindst to deltagere. Også juridiske personer kan være deltagere. Hver deltager hæfter personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser. Hver deltager kan tegne selskabet over for tredjemand. I det indbyrdes forhold har hver deltager dog vetoret. Eventuelle begrænsninger i selskabsdeltagernes ret til at tegne selskabet udadtil har kun virkning i forhold til tredjemand, hvis begrænsningen er registreret i handelsregistret. I selskabskontrakten skal der tages stilling til selskabets ledelse, fordeling af overskud, interne ansvarsbegrænsninger etc.
Efter tysk ret er et OHG ikke en juridisk person. Handelsselskabet kan dog under sit firmanavn få rettigheder og pådrage sig forpligtelser og kan være part i en retssag (OHG har rets- og handleevne – Rechtspersönlichkeit). For så vidt angår indtægter fra selskabet, er udenlandske deltagere som udgangspunkt begrænset skattepligtige i Tyskland.
Deltagerne skal sammen anmelde selskabet til det tyske handelsregister. Forhold, der ønskes registreret i det tyske handelsregister, skal være bekræftet af en notar (notariell beglaubigt).
Selskabsdeltagernes personlige hæftelse ved selskabsformen OHG har selvsagt betydning ved den konkrete kreditvurdering af det pågældende selskab.
Såfremt virksomheden drives i form af et offene Handelsgesellschaft (OHG), skal “OHG” indgå i firmanavnet. Såfremt det kun er juridiske personer og ingen fysiske personer, som er deltagere i selskabet, skal selskabet henvise til dette på samtlige forretningsbreve og oplyse yderligere informationer om selskabsdeltagerne.
Kommanditselskab i Tyskland (Kommanditgesellschaft, KG)
Kommanditselskabet er nært beslægtet med OHG (offene Handelsgesellschaft). Til forskel fra OHG er der ved kommanditselskabet tale om et begrænset ansvar for en del af kapitalindskyderne (kommanditisterne), men hvor mindst én af deltagerne hæfter ubegrænset (komplementar).
Kommanditisternes begrænsede hæftelse er først juridisk bindende, når selskabet er registreret i det tyske handelsregister. Indtil da hæfter også kommanditisterne personligt og ubegrænset. Efter registreringen i det tyske handelsregister hæfter kommanditisterne kun op til det beløb, der er registreret i det tyske handelsregister. Når kommanditisterne har ydet deres indskud i selskabet, hæfter de ikke længere personligt.
Komplementaren tegner selskabet. Kommanditisterne har i Tyskland som udgangspunkt ingen tegningsret, men der kan i selskabskontrakten aftales noget andet.
Der findes ingen mindstekrav i den tyske lovgivning på størrelsen af kommanditisternes indskud. Beløbet er afhængigt af selskabets kapitalbehov og er fastlagt i vedtægterne, som ikke bliver offentliggjort i det tyske handelsregister.
I øvrigt gælder det, der er anført i ovenstående om det specielle tyske interessentskab (OHG) tilsvarende. I modsætning til dansk ret, findes der efter tysk ret en omfattende lovregulering af kommanditselskabets forhold i den tyske handelslov (HGB).
Såfremt en virksomhed drives i form af et kommanditselskab (KG), skal der i firmanavnet indgå en betegnelse af, at der er tale om et sådant selskab, altså “KG”. Såfremt komplementaren ikke er en fysisk person, skal selskabet henvise til dette i firmanavnet, på alle forretningsbreve samt oplyse yderligere vedrørende komplementaren.
Særformen GmbH & Co. KG i Tyskland
En mindre del af de eksisterende danske selskabsstiftelser anvender denne selskabsform. Selskabsformen bruges dog især i forbindelse med investeringsprojekter, som f.eks. fast ejendom eller til projekter inden for vedvarende energi.
Der er tale om et kommanditselskab, som adskiller sig fra det normale kommanditselskab derved, at det er et anpartsselskab (GmbH), der er komplementar i kommanditselskabet. Det er ikke usædvanligt, at kommanditisterne er identiske med anpartshaverne i anpartsselskabet, men de behøver ikke at være det. Da anpartsselskabets ansvar er begrænset ligesom kommanditisternes ansvar, opstår der derved et personselskab med et begrænset ansvar. Denne selskabsform er meget populær i Tyskland, da den medfører en del skattemæssige fordele.
Registreringen i det tyske handelsregister forudsætter, at det tyske GmbH allerede er registreret. Derefter kan GmbH & Co. KG registreres som beskrevet i ovenstående.
Et udenlandsk selskab kan ligeledes anføres som komplementar. Der kan således stiftes et “ApS & Co. KG”.
Tyske særformer og blandingsformer
Bortset fra de i ovenstående nævnte selskabsformer findes der yderligere selskabsformer, som dog ikke har nogen praktisk betydning i forbindelse med danske virksomhedsetableringer i Tyskland. Her skal blot kort nævnes, at der også findes et såkaldt kommanditaktieselskab (Kommanditgesellschaft auf Aktien, KGaA), som er en kombination af et kommandit- og et aktieselskab.
Der findes også visse foreninger med økonomisk sigte, såsom andelsselskaber (eingetragene Genossenschaft) og registrerede foreninger (eingetragener Verein (e.V.)).
